Vi er begejstrede for at vi har indgået et nyt partnerskab med en lysende Århus virksomhed nemlig Lunar som tilbyder en helt ny måde at have bank på. Hidtil har Lunar været rettet mod private forbrugere, men nu er banken, med hovedsæde her i byen, også klar med en løsning til virksomheder; Lunar Business.
Lunar er tænkt digitalt fra begyndelsen, og vil gøre både bankforretningen og overblikket over økonomi, forbrug og fremtidig planlægning enkel, overskuelig og let tilgængelig. Det gælder også for den nye business løsning der er rette mod de samme iværksættere og scale-up virksomheder som Companyons er specialister i at hjælpe.
Mange selvstændige, iværksættere og vækstvirksomheder har oplevet udfordinger i at finde den rette bankforbindelse, for nogen er det endda svært bare at få lov at blive kunde og få en konto i en af de traditionelle banker, og ofte stilles der krav om personlig hæftelse hvis man skal bruge en kassekredit eller et lån.
Det spænder ben for væksten, og gør det unødigt besværligt at bygge en ny virksomhed. Lunar Business er ‘banking as a service’, og her kan du gennem få steps oprette en virksomhedskonto gennem Lunar app’en, og har du brug for en kassekredit kan du også ansøge om det gennem app’en.
Her er en super enkel pris-struktur, og fx er både inden- og udenlandske straksoverførsler gratis, og så er der naturligvis integrationer til dit regnskabsprogram.