Det nyindrettede kontorhotel og workspace strækker sig over tre etager og mere end 2500 m2 ned til Nordhavns kanaler og Svanemøllen Lystbådehavn. Med knap 20 lukkede kontorer og ca 50 skrivebordspladser i husets forskellige åbne coworking zoner, er der plads til 180 arbejdspladser på kontorhotellet.
Det åbne atrium giver en enestående sammenhæng mellem de tre etager og indbyder med sine varierede kig gennem huset til at indtage de mange fællesområder og den enorme terrasse ud mod kanalen, der med sit store orangeri kan nydes året rundt.




Huset er spækket med lækre faciliteter der understreger den ånd bygningerne er opført i; vækst og dynamik i fællesskab.
Her får I adgang til lækre omklædnings- og badefaciliteter, kæmpe terrasse ned til lystbådehavnen som kan danne udgangspunkt for afvekslende walk’n’talks – eller du kan holde møder eller tage et break i det fantastiske orangeri ned til kanalen.

Her er kantine, men også mulighed for at finde caféer, vinbar og specialiteter indenfor 800 meter, ligesom indkøb, motioncenter og hotel er indenfor få minutters gang fra huset.

På få minutter er du ved Metroen eller S-toget hvorfra Københavns centrum nåes på 10 minutter.
The Union Workspaces, skaber ro omkring din virksomhed, mens metropolens puls fornemmes som et lækkert baggrundstæppe.
Med service og faciliteter i en klasse for sig er vi stedet for konsulenter, marketing, design, tech og fin-tech. Her er perfekte rammer til den seriøse scale-up virksomhed og fleksible muligheder for den store. Vi har plads til alle – også dig, der kun har brug for at checke ind af og til, i nogle måneder måske flere gange end i andre.
Vores personale sørger for, at dine gæster bliver taget godt imod, og at anretningen til det vigtige møde står klar.












The Union Workspaces Nordhavn er indrettet med afsæt i det skandinaviske formsprog, men med tydelige noter fra stemningen i Europas metropoler og atmosfære fra naturmaterialer og varme farver.
Udover muligheden for at leje et lukket kontor eller en fast skrivebordsplads, er her også mulighed for at benytte flex-pladser og vi tilbyder forskellige medlemskaber som giver adgang til at benytte lounges og mødefaciliteter ad hoc.
Med vandet helt tæt på og uhindret adgang til nogen af Nordhavns smukkeste omgivelser og kun 200 m til bus og under 1 km til Metro og S-tog, så er beliggenheden noget helt enestående.
Der er indkøb, shopping, restauranter og vinbarer, Lagkagehuset og deli tæt på, og kun 1 km til havnebadet.
Kanalen smyger sig ind til huset og i frokostpausen kan I sætte jer på kanten og nyde havluften.
Der er ovenikøbet parkeringspladser på foran og under bygningen – så både du og dine gæster nemt kan komme af med bilen. Man kan leje plads i ejendommens P-kælder.





