Som nabo til Teater Svalegangen, i Rosenkrantzgade, ligger Baron Fritz helt centralt i Århus (kun 30 meter fra Strøget og få hundrede meter fra Banegården). Øverst i det gamle pakhus er der udsigt ned mod havnen, og ind over tagene til Den Katolske Kirke og Rådhustårnet.
Kontorfællesskabet rummer en god blanding af lukkede kontorer og åbent kontormiljø med 6 arbejdspladser – møbleret med godt hæve/sænke skrivebord, god kontorstol, etc.
Her er tre møderum, det ene med plads til ca. 8 personer, et med plads til 4, og det sidste er et mindre samtalerum med plads til 2 mødedeltagere – eller ro til en telefonsamtale.